Healings- og meditationsrejser til Brasilien

 

15 dages healingsrejse: 14/10 - 28/10 2018  fra/ til Kbh. ca. 18.595 kr

Indgang til Casa de Dom Inácio

Medium João, med tilladelse af

Karen Leffler, johnofgodphotos.com

Om at have en guide på rejsen til Casa de Dom Inácio i Brasilien

Vi har guide-tilladelser fra medium João / John of God til at bringe grupper til Casa.

Det kan være forvirrende, overvældende og uoverskueligt især første gang at komme til et ukendt sted med mange mennesker og samtidig at forstå og finde rundt i de mange regler, der er på Casa. Det er derfor godt at have en guide, der kan hjælpe dig, så du kan koncentrere dig om dig selv. Når vi ankommer til Abadiânia søndag aften har vi to dage, hvor vi kan orientere dig om dagene - især til onsdag, torsdag, fredag på Casa de Dom Inacio (også kaldet Casa-dage).

  1. Når vi har aftalt, at du deltager i rejsen, du har udfyldt og sendt ansøgningsskemaet til os, og depositum og flybillet i danske kr er betalt, sørger vi for køb af flybillet og bestilling af ophold på pousada/hotel og taxi.

  2. Du får udførligt materiale om rejsen og opholdet i Abadiânia og på Casa tilsendt.  

  3. Informationsmøde lørdag den 8. september i uge 36 i Egense øst for Ålborg (for de der kan komme): Introduktion af meditation, information om rejsen, svar på spørgsmål  - vi lærer hinanden lidt at kende, fælles buffet.

  4. Ledsagelse på rejserne, hjælp og vejledning i Abadiânia og på Casa Dom Inácio, rundvisning rundt på Casa og i Abadiânia fællesmøder, hjælp med formulering og oversættelse af spørgsmål til når du skal foran John of God, og hjælp med fortolkning af svar (hvis du ønsker det) -  alt efter behov

  5. Ture til vandfaldet  (med guide, kræver tilladelse)

  6. Vi spiser sammen på hotellet/pousadaen og samles efter behov

  7. Rundtur i Brasilia til tre smukke seværdigheder på afrejsedagen den 28. oktober


Formålet med at rejse til John of God og Abadiânia varierer fra person til person:

Man kan vælge at iagttage/ deltage i det der foregår på Casa: meditation, bøn osv.; man kan også vælge at få hjælp til healing af enten/eller  både/og: krop, sjæl og ånd dvs. fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt - du vælger graden af engagement.

Processen starter, når du har forpligtet dig til at rejse. Ved at sige indvendigt “ja” tillader du entiteterne at begynde at hjælpe dig/ at arbejde på dit energifelt, med det du ønsker hjælp til.  Der er ingen garanti for fysisk healing - alle får et spirituelt løft/ spirituel healing.

Om rejseprisen på ca. 18.595 kr ved vekslekurs 2,11 - 25. februar 2018

(3000 kr + 9.265 kr) = 12.265 i danske kr,  + hertil 3000 kr i den brasilianske Reais:


  1. 1.Depositum på 3000 danske kr betales, når deltagelse er aftalt og vi beder om depositum (refunderes ikke).

  2. 2.Flyrejsen på 9265 danske kr betales i begyndelsen af juni.

  3. 3.Fælles transport i Brasilien 200 Reais, og ophold på pousada/ hotel 2800 Reais, i alt 3000 Reais. (Real/Reais (udtales ‘Heais’) er den brasilianske valuta) og betales dagen efter ankomst til pousadaen. Der er forbehold for pristigninger i Brasilien.


Udgifterne i Brasilien afhænger af kursen på den brasilianske Real, se vekslekurs her:  https://www.forexbank.dk/  Hvis kursen falder eller stiger bliver rejsen billigere/ dyrere.

Bankerne i DK skal have god tid til at bestille real hjem; check vekslekurs i din egen bank, du kan også prøve Forexbank. Du kan veksle fra euro/ dollars til Real/ Reais i Abadiânia.

Der er ATM kortmaskiner, hvor man maksimum kan hæve 6-800 reais pr dag på kort, men de er ofte tomme. I nogle butikker kan man bruge kort.

Rejsen er ikke en pakkerejse. Du køber selv dækkende rejse- og sygeforsikring “til hele verden”, herunder afbestillingsforsikring; den er som regel inkluderet i rejseforsikringen  - undersøg det, hvis du er i tvivl. Rejse- og afbestillings forsikring er en nødvendighed.

Rejsen er med forbehold for ændringer, vi ikke har indflydelse på, og den er røgfri.

Medium Joao med Entitet + synlig energi fra krystallen ved siden af ham,

med tilladelse af Karen Leffler, johnofgodphotos.com 

Det healende vandfald  (det solide rækværk er ikke vist)

fra http://www.friendsofthecasa.com/

Invitation til en hjerteåbnende rejse

Det brasilianske medium og healer João Teixeira de Faria med kælenavnet John of God i landsbyen Abadiânia i Brasilien har et spirituelt healingscenter, Casa de Dom Inácio, som folk fra hele verden søger til for at få hjælp.

Efter besøg på Casa og ophold  i Abadiânia i Brasilien føler vi os opløftede følelses-mæssigt, psykisk og sjæleligt - foruden vi modtager hjælp til helbredet.  Det er os en glæde at hjælpe andre til at opleve dette.

Du kan opleve at få en mere positiv holdning til dit liv - fx mere håb, ro, kærlighed, styrke, glæde, blidhed, taknemmelighed og en større tro på dig selv.  Casa Dom Inácio er apolitisk, alle er velkomne, uanset tro og overbevisning; det er ikke sekterisk.


Der er mange informationer om rejse til John of God, om helbredelse, en besked fra John of God og en deltager-evaluering på denne side, om Casa de Dom Inácio og entiteter her.

Folk på vej til Casa de Dom Inácio

Kontakt:

Margrethe Borchorst, tlf : 51 92 27 75, fastnet: 86 244131

mail: kontakt@johnofgod.dk Adresse: Jernaldervej 259 B 1.tv, 8210 Aarhus V

Karin Lykke Jensen, holistisk læge tlf 30 53 68 63,

mail: karin.jensen@klarupnet.dk Adresse: Bådebyggervej 2, Egense, 9280 Storvorde

Vi er begge to anerkendte guider til John of God og Casa De Dom Inácio (og vi er begge opererede for brystkræft).

Meditation (også kaldet “current” på Casa de Dom Inácio),

en meditativ “kærlighedsstrøm”, som understøtter healingen i hver session.

Personlige udgifter -  ikke inkluderet i rejseprisen:

  1. Evt hotel i Kbh. før afgang kl 6 søndag morgen 14/10 og taxi til/ fra hotel til lufthavn

  2. Mad+drikke i Kbh, Lissabon + hovedstaden Brasilia, udover de 6 måltider på flyrejserne

  3. Urtemedicin ordineret af entiteten: “passiflora” 60-80 reais pr ordination

  4. Evt. taxa til vandfaldet eller efter spirituel intervention til pousada

  5. Ekstra krystal(lysfarve) bade, ud over 3 stk a 20 min - vigtig forberedelse til healing

  6. Evt. massage - kan være godt for nogen før spirituel intervention/ spirituel operation

  7. Drikkepenge til personale på pousada, donation til Casa og suppekøkken

  8. Cafebesøg, smoothies, krystaller og personlige gaver

Blomst fra passionsfrugt bruges til urtemedicinen “passiflora” på Casa.

Medium João i 2013 med Karin og i 2016 med Margrethe

Mail fra deltager til Karin og Margrethe om rejse i 2017

“Sikke en fantastisk tur vi havde - den er jeg meget glad for. Jeg synes vi var så ordentlige og seriøse. Det betød meget for vores udbytte. Det har været en stærk oplevelse for mig på flere måder - både personligt / i det indre, og også hvad angår oplevelsen af stedet, stemningen, holdningen og naturligheden i det at meditere, at bede og healingen.

Som en slags evaluering til jer, vil jeg især fremhæve som noget meget positivt:

  1. At I holdt fast i de 50% eget arbejde og 50% hjælp fra det Guddommelige (ved healing)

  2. At vi fik personlige samtaler/ vejledning til vores spørgsmål.

  3. At I fulgte os så tæt i vores forløb.

  4. At I også tog jer af at samle os (både info og socialt).

  5. At I samarbejdede så godt og bevarede roen - også når vi ikke gjorde!

  6. At I fortalte jeres egne historier.

  7. At I underviste i jeres spidskompetencer (læge/ pendulering - Bob Moore/ egen opgave....).

  8. At I styrede så meget, at vi kunne slappe fuldstændigt af og koncentrere os om vores egen proces.

  9. Og meget mere som ikke lige kommer med her....”

Hvad er heling/ healing?

Helbredelse er en personlig og transformerende proces, som normalt udfolder sig over en periode. Nogle mennesker oplever næsten umiddelbare resultater, mens andre kommer

sig over tid; for andre igen kræver det flere besøg til Casa; der er ingen garantier for fysisk healing. Mange er blevet helbredt for sygdomme, som man ellers ville kalde uhelbredelige.


Man siger at healing er 50% hjælp fra andre og 50% eget arbejde. Det bedste man kan

gøre er at tro - og arbejde med selv på ens healing. Vi har hver vores frie vilje, det er derfor en vigtig del af en healingsproces at udtrykke sig og formulere sig, om det der er væsentligt lige nu, om det man gerne vil have hjælp til.


Hvad som helst du vil helbrede eller transformere, kan komme til overfladen og blive forstærket. Begynd med at tage dig af dig selv; gå tidligt i seng, drik rigeligt, spis sundt, mærk efter, mediter og kontempler. Observer hvad der kommer op, vær villig til at frisætte det og overgiv dig til kærligheden, som er i dig. Og mest af alt vær taknemmelig!


Vi anbefaler, at du læser Cash Peters bog (om to ugers rejse til John of God, oversat

fra engelsk): “Tro flytter bjerge: Når tro, kærlighed og overgivelse har healende kraft.”

Læs mere om medium João, Casa De Dom Inácio, entiteter og Ignatius.


“Healing er at overvinde frygt

Sundhed er indre fred.

Vores essens er kærlighed.”

Gerald Jampolsky

15 dages rejse til Brasilien 14. oktober - 28. oktober 2018 ca. 18.595 kr

13 overnatninger i Brasilien i enkelt værelse - kr 2,11 pr real ved vekslekurs 25/2 2018


Rejseprisen på ca. 18.595 kr dækker:

  1. 1.Informationsmøde hos Karin i Egense øst for Ålborg lørdag den 8/9 + fælles buffet

  2. 2.Flyrejse København - Brasilien retur

  3. 3.Fælles transport i Brasilien:

  4. Transport fra hovedstaden Brasilia til den lille by Abadiânia retur

  5. Taxi til medium João’s suppekøkken

  6. På hjemrejsedagen rundtur i Brasilia til tre smukke seværdigheder

  7. Fælles cafebesøg i weekenden

  8. 4.Ophold i Abadiânia på hotel/ pousada i enkelt værelse:

  9. Ophold i god pousada (lille familieejet hotel tæt på Casa), rent værelse med toilet og bad til hver enkelt, enkel standard, 13 overnatninger, 3 gode rigelige måltider pr dag - buffet med frugt og grønsager, vegetarmad, kød + lidt fisk

  10. 1 ½ liter velsignet vand i 14 dage

  11. 3 * 20 min. krystal (lys + farve)bad (læs her), en forberedelse til spirituel operation

  12. Ture til det healende vandfald (hvis det passer for den enkelte)

  13. Udflugt til medium João’s store hus med gratis suppekøkken og andre aktiviteter

Casahaven med meditations platformen, bænke og udsigt ud over dalen

Inspirerende besked fra John of God

(Lille Casa folder fra John of God, oversat til dansk)

“I 1978 etablerede jeg Casa de Dom Inacio på denne velsignede jord i Abadiânia på den hellige grund, hvor Gud placerede mig for at opfylde min mission.



Jeg helbreder ingen; den, der helbreder, er Gud, som i sin uendelige godhed tillader Entiteterne at bruge mig som et redskab, der giver helbredelse og trøst til mine brødre og søstre. Jeg er virkelig kun et instrument i hans guddommelige hænder.



Ligesådan som jeg lærte i min tid som ædelstens minearbejder, at for at en ædelsten skal vise sin skønhed, må den først lide forfiningsprocessen, ligesådan må hvert barn (en skabelsens sjælden diamant) poleres for at realisere sin højeste bestemmelse.


Stor lidelse er en følge af, at verden går igennem en stor transformation/ forvandling.

Midt i alt dette skal evnen til at opretholde vores liv og styrke være det, at vi har tillid til det Højeste Væsen, som er Gud.”

Den store blå morpho sommerfugl

Man kan være så heldig at se den blå sommerfugl (som er en af de største sommerfugle i verden) ved vandfaldet, på vejen dertil eller i Abadiânia. Den er brunlig, når vingerne er foldet sammen. En sommerfugl associeres med sjælen, healing og forestillinger om en ny frihed, befrielse og nye muligheder.

Man kan også være så heldig at se små mørkeblå changerende kolobrier ved vandfaldet; det anses som en velsignelse at se dem.